Trafik og skiltning i forbindelse med byggeriet på Slotsholmen
Byggeriet på Slotsholmen medfører ændringer i trafikken omkring Slotsgade.
I forbindelse med projektet Nyborg Slot og det igangværende byggeri på Slotsholmen er der ved indfaldsvejene til Nyborg opsat skilte, som viser entreprenører og andre med ærinde på byggepladsen vej til Slotsholmen.
Som en del af arbejdet vil Slotsgade ud for nr. 27 til 33B være lukket for almindelig trafik i perioden fra 14. september 2026 til 7. september 2028. I denne periode vil kørsel på strækningen alene være tilladt for beboere samt køretøjer med ærinde i forbindelse med byggeriet på Slotsholmen.
Der vil være opsat skiltning, som viser trafikanterne vej til omkørslen. Den planlagte afspærring og omkørsel fremgår af afspærringsplanen nedenfor.

Preben Bernhard Wibe fra rådgiverfirmaet Sweco er projektleder på vejprojektet.
For mere information kan Nyborg Kommune kontaktes på 6333 7000. Du vil herefter blive omstillet til det relevante fagområde eller til slotsprojektet. Du kan også skrive til slotsprojektet@nyborg.dk.
