To lokale firmaer skal være med til at sætte deres præg på Nyborg Slot
Når byggeriet for alvor går i gang, er Ellinge Smedie og JS Ventilation nemlig udvalgt til at løse hver deres opgave.
Den ene skal bygge gelændere, broer og stå for alt i stål, mens den anden skal sikre god luft i alle lokaler og sørge for, at ventilationen fungerer langt ud i fremtiden.
Og selvom det er opgaver, de har løst mange gange før, så er det noget særligt at skulle gøre det som en del af Nyborg Slot, fortæller de to lokale erhvervsdrivende:
Det her er en speciel opgave, fordi det er netop slottet, vi skal bygge – og det betyder noget, når man er lokal. Jeg synes, det har været lukket alt for længe og fortjener at blive færdigt og åbne op for borgere og turister. Derfor er det her byggeri rigtig spændende at være med til og en opgave, vi glæder os lidt ekstra til at gå i gang med.

Nyborg Slot ligger jo nærmest lige i vores baghave og er så vigtig en del af vores kommune - derfor var det oplagt for os at byde ind på den her opgave. Vi skal være med til at bygge noget, der skal eksistere i rigtig mange år, bruges af både lokale og turister, og som dermed også bliver en del af historien. Det er rigtig spændende og en opgave, som vi er stolte af at være udvalgt til.

𝘚𝘭𝘰𝘵𝘴𝘱𝘳𝘰𝘫𝘦𝘬𝘵𝘦𝘵 "𝘕𝘺𝘣𝘰𝘳𝘨 𝘚𝘭𝘰𝘵 - 𝘓𝘦𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘬𝘶𝘭𝘵𝘶𝘳𝘢𝘳𝘷" 𝘴𝘵ø𝘵𝘵𝘦𝘴 𝘢𝘧 𝘚𝘭𝘰𝘵𝘴- 𝘰𝘨 𝘒𝘶𝘭𝘵𝘶𝘳𝘴𝘵𝘺𝘳𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯, 𝘈.𝘗. 𝘔ø𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘍𝘰𝘯𝘥𝘦𝘯, 𝘙𝘦𝘢𝘭𝘥𝘢𝘯𝘪𝘢, 𝘕𝘺𝘣𝘰𝘳𝘨 𝘒𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘦 𝘰𝘨 Ø𝘴𝘵𝘧𝘺𝘯𝘴 𝘔𝘶𝘴𝘦𝘦𝘳.
