Orienteringsmøde om nybyggeriet ved Nyborg Slot
Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune inviterer entreprenør- og håndværksvirksomheder til et orienteringsmøde om det kommende store nybygningsprojekt ved Nyborg Slot mandag 26. januar kl. 15.30.
Projektet udbydes i ca. 20 entrepriser. På mødet får du et klart overblik over:
- Rammerne for EU-udbud
- Prækvalifikation og tilbudsfase
- Afleveringskrav og de vigtigste dokumenter
Formålet med mødet er også at vise, at EU-udbud ikke er så svært, samt at også mindre håndværksvirksomheder har gode muligheder for at blive en del af projektet. Kan du levere solidt håndværk til den rigtige pris så kan du byde ind – Der er hjælp at hente til dem, der ikke har stor erfaring med EU-udbud.
Derudover gives en kort introduktion til projektet og stedets historie.
Oplægsholdere
Jonas Flyckt-Nielsen, projektchef, Center for Projekt og Bygherre, Slots- og Kulturstyrelsen samt rådgivere fra Emcon A/S
Tid og sted
Varighed: ca. 1 time.
Sted: Nyborg Kommunes Personalekantine, 2. sal, Rådhuset Torvet 1, 5800 Nyborg.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at sende en e-mail til erhverv@nyborg.dk. Der er tilmeldingsfrist 26. januar 2026 kl. 12.
