Donér dine gamle mursten til Nyborg Slot
Nu kan alle nyborgensere være med til at donere mursten til genopbygningen af Nyborg Slot.
Der skal i alt indsamles 250.000 mursten til genopbygningen af de indvendige vægge på Nyborg Slot.
Alle mursten kan bruges – så både privatpersoner og virksomheder kan aflevere gamle mursten i den tipcontainer, der er sat op på genbrugspladsen i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Når containeren er fyldt, sikrer en medarbejder på genbrugspladsen, at fejlplacerede mursten/beton bliver taget fra, inden stenene flyttes til den store container og transporteres til det lager, som virksomheden Gamle Mursten, har ansvaret for.
Så vil du have, at dine mursten bliver en del af Nyborg Slot langt ud i fremtiden, er det nu, du skal gribe chancen.
Slotsprojektet "Nyborg Slot - Levende kuturarv" støttes af Slots- og Kultustyrelsen, APMøller Fonden, Realdania, Nyborg Kommune og Østfyns Museer.





