Nyhed, tilføjet 16. aug. 2022

Nyborgs nye turneringsplads godkendt

I 1500-tallet lod kongen det centrale Nyborg nedrive for at skabe en plads for store, kongelige ridderturneringer.

Som del af Slotsprojektet er Nyborgs torv blev gendannet, og til Danehof i den forgangne weekend skulle den moderne plads stå sin prøve, da der atter kunne afholdes ridderturneringer på pladsen.

Danehof har været udsat på grund af corona-pandemi og Tour de France, men i weekenden kunne turneringerne endelig løbe af stablen. Hele seks turneringer blev afholdt for et talstærkt publikum i bagende varmt solskin. Desuden var der Danehofspil, ridderkamp med skumgummisværd og gøgleri på Torvet, der var det centrale midtpunkt for den historiske festival, der er en vigtig del af ambitionerne for Nyborgs kulturarv og samlet trak 30.000 gæster til Nyborg.

Nyborg Slot måtte til gengæld også i år være lukket for publikum.