Nyborgs nye torv modtager rosende anmeldelse

Tidsskriftet Landskab bringer i september-udgaven en meget positiv anmeldelse af Torvet.

I anmeldelsen fremhæves blandt andet Torvets fine enkelthed og smukke nye belægning, og at arkitekterne har transformeret pladsen til igen at være et repræsentativt rum og et mødested for byen, der flot repræsenterer og formidler historiens vingesus.

Tidsskriftet Landskab er det førende tidsskrift for landskabsarkitektur i Danmark og udgives af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Tidsskriftet er udkommet siden 1920 og udkommer otte gange årligt.

Torvet blev omlagt i 2019-20 og er en del af Slotsprojektet, som er gjort muligt i samarbejde mellem A.P. Møller Fonden, Realdania, Kulturministeriet - Slots- og Kulturstyrelsen, Østfyns Museer og Nyborg Kommune.

Se anmeldelsen fra Tidsskriftet Landskab her

Sidst opdateret 22. september 2021