Over 15.000 så med, da Torvet blev åbnet

Selvom corona-pandemien gjorde, at hverken borgere eller andre gæster var inviteret med til åbningen af Torvet i Nyborg 27. november, var det ikke en begivenhed, der gik ubemærket hen.

Via live-streaming på Facebook og fyens.dk så mere end 15.000 med, da borgmesteren døbte Torvet og lysene på det store juletræ - og i hele kommunen - blev tændt.

Når tiden igen er til større forsamlinger, planlægges det at holde endnu en åbning af Torvet, hvor man ikke skal følge med via sin skærm, men kan være med på Torvet.

Sidst opdateret 12. december 2020