Puslespillet lægges

Brolæggerne fra Birkely er gået i gang med at lægge de granitsten, der skal dække størstedelen af Torvet.

Arbejdet er noget af et puslespil, da stenene har mange forskellige farver, størrelser og formater, der gerne skal fordeles jævnt over pladsen. 

For at arbejdet kan være overskueligt, bliver belægningen lagt i moduler, og Birkely har lavet en stålramme, der viser, hvordan stenene skal lægges i forhold til hinanden.  Brolæggerne har også nummereret de enkelte typer sten, så de nemt kan skelne dem fra hinanden.

Det færdige Torv vil stå færdigt i november 2020 som et smukt multifunktionelt byrum med belægning i nordisk granit inspireret af den oprindelige turneringsplads, Christian 3. etablerede midt i 1500-tallet.

   

Sidst opdateret 23. april 2020