Terningerne er kastet

Tab og vind med samme sind. Men mon ikke de, der mistede disse to terninger, ærgrede sig!

Terninger fundet på slottet

At der også har været tidsfordriv på Nyborg Slot i dets storhedstid i middelalderen og renæssancen viser fundet af kridtpiber. Nu belyses denne del af livet på slottet også ved fundet af to bittesmå spilleterninger fra middelalderen.

Fundet i affald fra køkkenet

Mange små detaljer fra Nyborg Slots historier kommer frem i lyset i det omhyggelige, opfølgende arbejde i kølvandet på de arkæologiske udgravninger på Slotsholmen. I forbindelse med udgravningerne blev store mængder jord soldet for keramik og spor af knoglerester fra fisk og kød, som er blevet smidt ud som køkkenaffald i middelalderen og renæssancen. Disse mange skæl og knogledele er siden omhyggeligt blevet gennemgået, renset og sorteret. De er nemlig en vigtig kilde til viden om, hvad der er blevet serveret på slottet i fortiden. Og her var både fisk, vildt, kvæg og meget andet på menuen. I denne proces er der nu fundet to små terninger fremstillet i ben eller tak.

Den ene af terningerne, den største, dukkede op i forbindelse med, at jorden fra udgravningerne omhyggeligt blev soldet. Den anden kom til syne, da rester af dyreknogler blev renset og sorteret. Den er blot ca. 4 mm på hver led og havde gemt sig i hulrummet i en knogle fra en gris, som måske har været på menuen i slotskøkkenet.

Typologi for terninger

Terninger har hidtil ikke haft så stor opmærksomhed i arkæologien, men for nyligt har to hollandske forskere gennemført et større studie af. De hollandske forskere har undersøgt en række forskellige egenskaber ved terninger, såsom størrelse, symmetri, materiale, øjenmarkeringer og systemet bag fordelingen af terningens værdier på siderne. På baggrund af et stort antal terninger fra hollandske udgravninger har de fundet en række interessante karakteristika for terninger fra forskellige historiske perioder og formuleret en typologi for terninger fra arkæologiske udgravninger.

To landsknægte det spiller terninger ved British Museum
Spil ved British Museum

Fik comeback i middelalderen

Terninger blev spredt til det nordlige Europa med romerne for 2000 år siden. Disse tidlige terninger har store variationer inden for stort set alle parametre. I perioden fra år 650 til 1100 lader det imidlertid til at terningespil gik af mode. I hvert fald er der i det hollandske studie ingen terninger fra denne periode.

Terningespil får til gengæld et stærkt comeback i århundrederne herefter, og nu bliver de i højere grad fremstillet i mere standardiserede udgaver. I middelalderen er terningerne således karakteriseret ved at være små (op til 1 cm på hver side), symmetriske og med en fordeling af øjnene, hvor summen af de modsatrettede sider giver et primtal, hhv. 6-5, 4-3 og 2-1. Øjnene er i denne periode overvejende markeret med en ring med en prik indeni.

Med renæssancen sker der imidlertid et markant skift i terningernes udformning. Man vender nemlig tilbage til 7-systemet, hvor summen af de modsatrettede sider bliver 7. Det var den mest udbredte fordeling af øjnene på de romerske terninger, og endnu i dag er det standarden for terninger. I det hollandske studie har forskerne desuden registeret, at markeringen af terningernes øjne efterhånden forenkles til blot at være en prik, og at terningernes størrelse igen bliver mere varieret.

Øjne angiver tiden

De to terninger fra Slotsholmen passer udmærket ind i de hollandske forskeres periodefordeling af terninger, og er tydelige eksponenter for terninger fra middelalderen. Det svarer godt til den kontekst, terningerne er fundet i. Begge terninger er under 1 cm på hver led (hhv. 4 mm og 6 mm) og øjnene er angivet ved ringe med prikker i. Den lille terning afviger dog fra den middelalderlige typologi, da øjnene på denne er fordelt efter 7-systemet, hvilket kunne tyde på, at den ikke er ældre end tidligst fra 1400-tallet.

Skæbne, held eller sandsynlighed

Terningespil var et udbredt fænomen i middelalderen, hvor spil som ”Alt Besat” og andre terningespil blev spillet, selvom kirkens mænd så skævt til det. Oprindeligt var terningekast forbundet med en tro på, at det var skæbnen, der styrede udfaldet. Først i slutningen af 1600-tallet blev der fremsat teorier om sandsynlighedsberegning, og der kom en større bevidsthed om tilfældighed og sandsynlighed.

Kilde: ”The Evolution of Cubic Dice from the Roman through Post-Medieval Period in the Netherlands”

Sidst opdateret 27. marts 2019