Foredrag: Historien findes kun, hvis den bliver fortalt

Tredje foredrag i en række af fire der beskriver slotsprojektet, Nyborg Slot.

Slotsprojektet i Nyborg er et enestående projekt, der skal gøre historien og de bevarede dele af Nyborg Slot tilgængelige og begribelige ved at genskabe konturerne af det store oprindelige anlæg. Det omfatter ikke blot en gennemgribende restaurering af den bevarede kongefløj, men også tilføjelse af en helt ny udstillingsfløj, en ringmur, en ny broforbindelse til slottet og ikke mindst en forhøjning af det store tårn, Vagttårnet, til 22 meter.

Kom til foredrag 8. marts kl. 19-21 i Byrådssalen på Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg.

Ved Ole Birch Nielsen & Janus Møller Jensen.

Efter en indledning til formidlingen af historien vil arkitekt og leder af Moesgaard Museums udstillingstegnestue, Ole Birch Nielsen, præsentere pilotprojektet for formidlingen på det renoverede Nyborg Slot. Ol Birch Nielsen uddyber visioner og formidlingsgreb for arbejdet med de nye udstillinger på slottet.

UDSOLGT.

Det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser (alle pladser er nummerere), er nødvendigt at booke billetter. Dørene åbner 18:30.

Ole Birch Nielsen

Ole Birch Nielsen

Ole Birch Nielsen, arkitekt MAA. Leder af Moesgaard Museums udstillingstegnestue og projektleder for arbejdet med udstillingsudviklingen på Nyborg Slot. Har arbejdet med museumsudstillinger i 20 år, fra 2013 som leder af Moesgaard Museums udstillingstegnestue. Tegnestuen har udviklet og projekteret alle basisudstillinger på det nye Moesgaard Museum, og særudstillingerne ”Den første kejser” (om kejser Qins terrakottahær), ”Gladiator – Colosseums helte” (om Colosseums gladiatorer)
og ”Rejsen” (en filmudstilling om det vi har tilfælles). 

 

Janus Møller Jensen

Janus Møller Jensen

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Nyborg Slot & Borgmestergården, Østfyns Museer. Ph.d. i middelalderhistorie fa Syddansk Universitet, hvor han var ansat
indtil 2009. Siden har han været ansat som afdelingsleder ved Nyborg Slot/Østfyns Museer. Har skrevet og redigeret adskillige bøger og artikler om både skandinavisk og korstogenes historie fra middelalderen til i dag. Modtog prisen Ung Eliteforsker 2006. Senest har han arbejdet indgående med Nyborgs historie i en dansk og international kontekst og er ansvarlig for forskning og formidling på Nyborg Slot.

Sidst opdateret 29. januar 2018