Borgermøde om lokalplanen for byggeriet på Slotsholmen

Nyborg Kommune inviterer til borgermøde 16. januar 2018 kl. 19-21 om lokalplan nr. 281 for den kommende udbygning af Nyborg Slot, der finder sted fra 2018 – 2020.

På mødet vil der blive fortalt om slotsprojektet og det kommende byggeri på Slotsholmen og restaurering af Kongefløjen, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål.

Mødet finder sted i koncertsalen på Bastionen på tirsdag 16. januar 2018 kl. 19-21.

Der vil blive budt på kaffe og vand. Tilmelding er ikke nødvendig.

Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg er i offentlig høring fra 2. januar 2018 til 27. februar 2018.

Der er handicapvenlig adgang på Bastionen. 

Sidst opdateret 05. januar 2018