Mursten genbruges i den nye udstillingsfløj

Nedrivningen af den tidligere danehofkro, hvor der indtil for nylig var billetsalg og butik til Nyborg Slot, er i gang.

Danehofkroen ved Nyborg Slot

Men arbejdet foregår ganske varsomt. Materialerne skal nemlig gemmes og genbruges, og murstenene vender tilbage til slotsholmen som gulvbelægning i den nye udstillingsfløj, når de har været forbi virksomheden Gamle Murtsten i Svendborg for at blive renset.

De to gule bygninger på slotsholmen er cirka 150 år gamle og skal begge rives ned for at gøre plads til fortællingen om middelalderslottet Nyborg og det nye anlæg.

Sidst opdateret 27. marts 2017