Tre teams udvalgt

Tre teams dyster fortsat i konkurrencen om at tegne det nye Nyborg Slot.

I konkurrencen om hvem der skal tegne det nye Nyborg Slot, er tre teams blevet udvalgt. Den endelige vinder og forslaget om restaurering og fornyelse af Nyborg Slot forventes fundet i marts 2016.

Fortællingen om Nyborg som middelalderhovedstad og Nyborg Slot som kongeborg skal styrkes. Det skal ske gennem en restaurering af kulturarvsområdet omkring Nyborg Slot og Rådhustorvet i Nyborg.

Derfor blev der i juni 2015 udskrevet en international projektkonkurrence om fornyelse af Nyborg Slot og omgivelserne til et nyt, samlet kulturarvsområde, som også rummer nye formidlings- og udstillingsmuligheder.

Seks nationale og internationale teams blev udvalgt fra i alt 34 ansøgere til at deltage i projektkonkurrencen, der løber i 2 faser. Det er første fase, der nu er afsluttet med udpegningen af de tre teams, som går videre til anden fase, hvor forslagene skal konkretiseres og bearbejdes. Fase 2 påbegyndes i løbet af november og løber til marts 2016, hvor én endelig vinder udpeges.

De tre udvalgte teams

Team 1

Totalrådgiver BBP Arkitekter AS med følgende underrådgiver: Tony Fretton Architects Ltd, Schønherr A/S, BuroHappold Engineering | Structural Engineering, Via Trafik Rådgivning A/S og Thomas Kampmann, Arkitekt/Ingeniør Center for Bygningsbevaring.

Team 2

Totalrådgiver Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S med følgende underrådgiver:
Arkitekt MAA Frank Maali og arkitekt MAA Gemma Lalanda, Bente Lange Arkitekter.
SLA, NIRAS A/S og Keld Abrahamsen, Restaureringsingeniør Kvorning Design & Kommunikation.

Team 3

Totalrådgiver Cubo Arkitekter A/S med følgende underrådgiver: JaJa Architects Aps, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S, Schul Landskabsarkitekter APS, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og konsulent Mogens A. Morgen, professor, arkitekt maa.

Baggrund for konkurrencen

Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme samt A.P. Møller Fonden og Realdania.
Det samlede budget er på omkring 280 mio. kr., og selve byggeriet forventes at stå færdigt i løbet af 2019.

Læs mere på Slotte- og Kulturejendommes hjemmeside

Sidst opdateret 16. august 2016