Lær at læse et murværk

Kender du forskel på munkeforbandt og polsk forbandt? Ellers læs mere her eller besøg værkstedet på Borgmestergården.

Nyborg Slot

En mur er ikke bare en mur. Men vidste du, at man ved at ”læse” murværkets mønstre kan bedømme dets alder? Det gør bygningsarkæologen på Nyborg Slot. Og det var sådan han kunne se, at nogle inskriptioner i vagttårnet var helt tilbage fra middelalderen

Læs mere om ulæste tegn fra fortiden her

Et murværk lægges i et bestemt forbandt. Og hvis man vil ”læse” Nyborg Slot, er det vigtigt at kende henholdsvis munkeforbandt og polsk forbandt.

Munkeforbandt

Et munkeforbandt

På det middelalderlige murværk på Nyborg Slot er der brugt munkeforbandt. Her er der lagt skiftevis to løbere og en kop i hvert skifte. Det vil sige 2 mursten på langs med muren efterfulgt af 1 på tværs, der stikker ind i muren og ”binder” murværket sammen.

Polsk forbandt

Et polsk forbandt

Christian III’s udvidelser på Nyborg Slot fra 1500-tallet kan kendes ved, at der her er brugt polsk forbandt. I polsk forbandt er der skiftevis 1 løber og 1 kop i skifterne.

Prøv selv

I vinterferien på Borgmestergården åbner et lille murerværksted, hvor du selv kan prøve dig frem med at bygge et murværk i forskellige forbandt. Der er nemlig skaffet en masse små munkesten, som svarer til de sten, der er brugt på slottet, blot i størrelse 1:10.

Læs mere om aktiviteten her

 

Sidst opdateret 08. februar 2019