Omlægning af området foran Politigården i Stendamsgade

I uge 46 starter omlægningen af området foran Politigården i Stendamsgade. Der etableres 12 nye p-pladser, så der sammenlagt bliver ca. 40 P-pladser omkring Politigården.

Stendamsgade i Nyborg

P-pladserne anlægges som erstatning for dem på Torvet, der sløjfes i forbindelse med omlægningen af Torvet. P-pladserne anlægges i brosten, som de eksisterende i gaden, og det ønskes ved projektet at forskønne området og skabe et værdigt ankomstareal i Nyborg her ved Landporten.

I anlægsperioden vil trafikken reguleres ved trafiklys, og P-pladserne foran husene overfor Politigården kan ikke benyttes. Der kan forventes støjende aktiviteter i tidsrummet kl. 7-18 på hverdage og kl. 7-14 på lørdage.

Arbejdet forventes afsluttet i januar 2019.

Sidst opdateret 09. november 2018