Nyt tag på kongefløjen

100 år. Så lang tid regner man med at levetiden er for de nye tagsten på Nyborg Slot.

Nyborg Slot med tagoverdækning

Det er også alderen på de nuværende tagsten, der blev lagt i 1920 i forbindelse med Clemmensens restaurering af slottet.

Den østlige tagflade fik nye tagsten for ti år siden, og nu er turen kommet til vestsiden i anledning af slotsprojektet. Derfor er der nu blevet opsat en totaloverdækning af taget, der skal beskytte slottet – og håndværkerne – mod vejrliget under udskiftningen.

Udover tagstenene skal lægterne også udskiftes, og spærene skal restaureres. Desuden foretages et eftersyn af tagets østside.

Restaureringen af kongefløjens tag og udskiftningen af tagsten vil stå på sommerhalvåret ud.

De nye tagsten er håndstrøgne og blev lavet på bestilling denne vinter på Volstrup Teglværk.

Sidst opdateret 17. maj 2018