Borgforskere på besøg på Nyborg Slot

For nyligt samledes 35 borgforskere fra hele Danmark og de gamle danske områder i Tyskland og Sverige på Nyborg Slot.

Borgforskere der besøger stilladset rundt om Nyborg Slot

I år blev det årlige borgforskermøde for foreningen ”Magt, borg og landskab” nemlig afholdt i Nyborg. Anledningen var oplagt: at forskerne kunne få stillet deres nysgerrighed om resultaterne af den arkæologiske udgravning af slotsholmen. Borgforskerne blev endvidere vist rundt i Kongefløjen, hvor restaureringsarkitekt Mette Viuf Larsen fortalte om den igangværende restaurering af borgfløjen.

Borgforskermøderne afholdes for at forskerne kan diskutere arkæologiske og historiske metoder inden for borgforskningen med hinanden. Og samtidig er der indlæg om nye og igangværende borgprojekter.

- Borgforskermøderne er et kollegialt netværk af største betydning, hvorigennem vi altid kan trække på faglig hjælp og sparring – noget som vi bl.a. har gjort stort stor brug af i forbindelse med udgravningerne på Nyborg Slot, fortæller afdelingsleder ved Landskab & Arkæologi Claus Frederik Sørensen fra Østfyns Museer.

Sidst opdateret 08. maj 2018