Fine kridtpiber fundet på slottet

Før cigaretter og cigarer var kridtpiber en udbredt måde at nyde tobak på.

Kridtpiber fra slottet

Og det har man gjort også på Nyborg Slot helt tilbage i 1600-tallet. Kridtpiber var relativt skrøbelige, så tobakken skulle nydes siddende i ro og mag. Kridtpiberne blev dog også jævnligt udskiftet.

I forbindelse med de arkæologiske udgravninger på slottet er der fundet brudstykker fra i alt 10-15 kridtpiber. Og på nogle af stykkerne kan man endnu se det stempel, som kridtpibens producent har sat. Piberne er sandsynligvis produceret i Nederlandene og har været brugt at folk, der færdedes på slottet.

Tobakken kom til Europa i slutningen af 1500-tallet og blev hurtigt udbredt blandt europæerne.

Sidst opdateret 09. juli 2018